To gange om året flytter klokken en time. For voksne kan det føles som lidt jetlag. For et barn, der følger en fast aften- og morgenrytme, kan det fylde mere.
Hvad sker der i praksis?
Ved skiftet til sommertid (forår) ryger en time. Det, der før var kl. 19, er nu kl. 20 — og sengetiden føles for tidlig for kroppen. Ved skiftet til vintertid (efterår) får vi en time igen, og morgenen kan blive meget tidlig.
To strategier
Familier griber det forskelligt an, og begge dele virker for nogen:
- Skift med det samme. I følger den nye klokke fra dag ét og lader kroppen tilpasse sig over 3-5 dage. Lettest at huske, men kan give et par lidt skæve dage.
- Glid over en uge. I flytter sengetid og morgenrutiner med 10-15 minutter dagen, indtil den nye klokke passer. Mere arbejde, men oftere blødere for barnet.
Hjælp fra lys og rytme
Lys er den vigtigste ydre tidsgiver for kroppen. Brug det:
- Få barnet ud i dagslys om morgenen i dagene omkring skiftet.
- Hold aftenen rolig og dæmpet i lys, så kroppen ikke får modsatrettede signaler.
- Hold måltider og rutiner i den nye klokke fra dag ét, også selvom kroppen halter bagefter.
Tidlige morgener efter skiftet til vintertid
Efter overgangen til vintertid vågner mange børn ekstra tidligt. Det jævner sig typisk ud over en til to uger. Mørklægningsgardin og en fast morgenrytme kan understøtte processen.
Sådan kan Noomu indgå
Noomus skærm viser måne-ikonet fra kl. 19 og sol-ikonet fra kl. 07. Tidspunkterne ligger fast og følger klokken — så når Danmark skifter mellem sommer- og vintertid, ændrer signalet sig automatisk med uret i hjemmet. For barnet er det stadig: "månen lyser, det er sovetid". Læs mere på produktsiden, eller find Noomu hos Tech-Shoppen.
Læs også for tidlige morgener og stå op-signal.
